Servicebygninger og faciliteter på Bryrup Camping
På Bryrup Camping har vi fokus på komfort, funktionalitet og gode rammer for hele familien. Vores servicebygninger og faciliteter er moderne, velholdte og indrettet, så hverdagen på campingpladsen bliver nem og behagelig – uanset om du rejser som familie, par eller med autocamper.
Vi ved, hvor vigtigt det er med rene og pæne faciliteter – derfor gør vi en ekstra indsats for, at de altid fremstår indbydende. Her finder du alt fra rummelige bade- og toiletfaciliteter og fælleskøkkener til reception, kiosk og gode muligheder for tømning af autocampere. Alt er samlet tæt på pladserne og let at komme til.
Bade og toiletter
På Bryrup Camping tilbyder vi moderne, pæne og velfungerende bade- og toiletfaciliteter med fokus på privatliv og komfort. Her er ingen åbne bade eller båse – alle badeværelser er lukkede, så du kan nyde ro og privatliv i behagelige omgivelser.
Vi råder over 14 familiebadeværelser, 4 bruserum og i alt 36 toiletter, så der næsten altid er et ledigt badeværelse til dig og din familie.
For de mindste har vi et sjovt og børnevenligt badeværelse med børnetoiletter, lave håndvaske, sjove brusere, babybadekar og forhøjede brusekar. Der er naturligvis også puslepladser til de helt små.
Varmt vand er inkluderet i overnatningsprisen.



Kemisk udslag og tømning af autocampere
Bryrup Camping har to kemiske udslagssteder, så tømning er nem og tilgængelig.
Ved parkeringspladsen finder du desuden en tømmeplads til autocampere, hvor det også er muligt at fylde frisk vand på vandtankene. Faciliteterne er lette at komme til og indrettet med fokus på en enkel og hygiejnisk håndtering.
Fælleskøkkener
Bryrup Camping har to fælleskøkkener – et stort og et mindre, som frit kan benyttes af pladsens gæster.
Begge køkkener er udstyret med:
- Ovne og mikroovne
- Glaskeramiske kogeplader
- Vaske til både madlavning og opvask
I det store fælleskøkken findes desuden et fælles køleskab med frostboks, som kan benyttes frit.
Varmt vand er inkluderet i overnatningsprisen, så du kan lave mad og vaske op uden ekstra omkostninger.




Reception og kiosk
Reception og kiosk er samlet ét sted på Bryrup Camping. I receptionens åbningstid står vi klar til at hjælpe med spørgsmål, vejledning og inspiration til oplevelser i området.
Uden for åbningstiden kan du nemt klare det meste via vores gæsteapp, hvor du har adgang til praktisk information og selvbetjening.
Kiosken tilbyder et udvalg af slik, chips, is, øl, sodavand m.m. Skal du handle dagligvarer, ligger den lokale Dagli’Brugsen kun ca. 5 minutters gang fra campingpladsen.
Vaskeri
Har du ikke fået pakket nok tøj, faldt du i søen, eller kom I ud for en uventet regnbyge? Frygt ej, for på Bryrup Camping har vi et vaskeri, hvor du kan både vaske og tørre dit tøj.
Brug blot betjeningspanelet i vaskeriet, hvor du endda kan booke vaskemaskine, så du er sikker på, at den er ledig, når du skal bruge den.
Der tilsættes automatisk sæbe og skyllemiddel, som er uden parfume. Du skal derfor ikke selv medbringe.