Bryrup Camping tilbyder ferie mellem søerne tæt ved Silkeborg.
Her er plads til oplevelser, aktiviteter og afslapning for børn og voksne uanset alder. Pladsen er omgivet af skøn natur med smukke skove og rolige søer – og blot 18 km fra Silkeborg.
Aktuelt
Camping ved Silkeborg og Ry
Camping omkring Silkeborg og Ry tilbyder oplevelser og aktiviteter for børn og voksne uanset alder.
Campingplads med pool
Bryrup Camping byder på et dejligt opvarmet udendørs badeland, som garanterer timevis af sjov og afslapning for unge, som gamle. Badelandet består af en stor pool og børnebassin, samt to sjove vandrutsjebaner.
Aktiv ferie ved Silkeborg
Bryrup Camping ligger centralt i området ved Silkeborg, som er Danmarks ”Outdoor Hovedstad”. Omgivelserne er perfekte og giver masser af muligheder for sjove, spændende og krævende aktiviteter. De smukke skove og rolige søer tilbyder ikke blot hyggelige familiestunder – den mangfoldige natur indbyder nemlig også til gode løbeture, MTB-ture eller måske bare en fredfyldt gå-/ eller vandretur.
Kano og Kajak i Gudenåen
Der er ikke langt til Gudenåen, som er kendt for sejlads med kano og kajak. Men faktisk kan du, ud over mountainbikes, leje kanoer, kajakker og SUP (Stand Up Paddle) boards på campingpladsen, og sætte ud i den smukke Bryrup Langsø.
Camping, badning og fiskeri ved Silkeborgsøerne
Søerne i Søhøjlandet hænger sammen, men ikke alle steder er vandløb dybe, eller brede nok til, at man kan sejle mellem dem. I umiddelbar nærhed til Bryrup Camping ligger 7 billedskønne søer, hvor flere er nogle af Danmarks bedste og reneste badesøer, men i de fleste søer er der, ud over sejlads, også mulighed for at fiske. Fang bl.a. aborre, gedde, skalle, rimte, ål, søørred, knude og suder. Har du mod på flere søer, så kan du cykle til Silkeborg – der er ikke mere end 20 km.
Med andre ord, Bryrup Camping nær Silkeborg og Ry har de ideelle forhold, så hele familien kan hygge sig hele ferien med oplevelser og aktiviteter.
Naturstien Horsens – Silkeborg
Bryrup Camping besøges hvert år af rigtig mange ”pilgrimme”, som enten vandrer, eller cykler den naturskønne rute ad Naturstien mellem Horsens og Silkeborg. Ruten var oprindeligt en jernbane, som gik under navnet ”Danmarks Smukkeste Jernbanestrækning”. Nu er det meste af turen altså åben for at nyde på gåben, eller cykel. Strækningen mellem Bryrup og Vrads er bevaret som veteranjernbane, hvor du har mulighed for at køre med skinnebus, eller damplokomotiv. Afslut den nostalgiske tur med en kop kaffe og en is, eller spis frokosten i en togvogn, eller i den gamle ventesal på Vrads Station.
Mange attraktioner i Østjylland/Midtjylland
Når du gæster Bryrup Camping, så bor du rigtig tæt på flere af Danmarks bedste og sjoveste attraktioner i Midt- og Østjylland, og flere af landets storbyer, som også er værd at besøge for fx at shoppe, eller spise på restaurant.
- Silkeborg 22 min | 20 km
- Århus 46 min | 53 km
- Skanderborg 29 min | 29 km
- Vejle 34 min | 44 km
- Randers 60 min | 82 km
Oplev bl.a. Tivoli Friheden, Randers Regnskov, Givskud Zoo, Djurs Sommerland, AROS Kunstmuseum og meget mere.
- Legoland 38 min | 47 km
- Djurs Sommerland 72 min | 95 km
- Givskud Zoo 31 min | 37 km
- Randers Regnskov 59 min | 82 km
- Labyrinthia 13 min | 12 km
- Rovfugleshow 9 min | 8 km
- Hjejlen 21 min | 20 km
- Himmelbjerget 20 min | 20 km
- Bryrup Vrads Veteranbane 0 min | 0 km
- Midtjyllands Kunstcenter 3 min | 1 km
- AQUA Silkeborg 20 min | 19 km
- Hærvejen 6 min | 6 km
Læs mere om oplevelserne nær Silkeborg og i nærområdet i Øst- og Midtjylland HER!
Campinghytter Silkeborg
Bryrup Camping tilbyder camping, campinghytter, familie-villatelte, udlejningsvogne og aktiv ferie for hele familien i de dejlige omgivelser ved Silkeborg og Ry i Midtjylland.
Vi byder på alt fra store luksushytter med eget bad og toilet med plads til op til 6 personer, og til en lille hyggelig 2 personers campinghytte på 8 m2. Desuden har du mulighed for at opleve naturen helt tæt på i et af vore luksus-familie-villatelte med plads til 4 personer, og med udsigt over landskabet, som omgiver campingpladsen.