Sæsonåbning 2021

By 17. marts 2021marts 23rd, 2021No Comments

Tiden sig nærmer...

Fredag 26/3 ruller 100+ nyvaskede og toptunede campingvogne gennem bomanlægget på Bryrup Camping, med mindst lige så toptunede, forventningsfulde (og nyvaskede?) gæster i bilen foran.

Hold nu OP, hvor vi glæder os til liv og glade dage på Bryrup Camping efter en lang vinter!

Kom bare indenfor

På dagen står bommen åben fra klokken 9:00, så kør bare ind på din plads, og få roteret vognen i stilling. Vi vil være at finde i receptionen og på pladsen, så vi skal nok komme forbi og hilse på jer.

På den måde håber vi, at der ikke opstår for stor kø til receptionen, hvor der i denne tid max må være 5 personer af gangen, og hvor der i øvrigt er maskepåbud.

Du skal naturligvis have sæsonkontrakt, badekort og formelt tjekke ind, men det kan nås indtil kl. 18 på dagen. Og når du det ikke fredag (og kan undvære et bad første dag), så er du også velkommen til at vente til lørdag.

Hvor er nord?

Belært af forrige sæson, som jo var vores første, så er der helt klare regler for, hvordan vognen skal vende på pladsen, så vi kan overholde sikkerhedafstand, have plads til bil, og generelt have en pæn og indbydende plads for alle.

Vi arbejder på højtryk på et nyt pladskort, hvor det fremgår tydeligt, som vi har klar inden åbningsdagen.

Vi ses lige om lidt!

Ring og skriv endelig med evt. spørgsmål, og ellers arbejder vi hårdt på at blive klar til at tage imod jer.

Vi ses lige om lidt!

Sidse, Jens Kristian, Karl og Elliot

Har du ikke booket en plads?

Så kan du nå det endnu!

Vi har stadig ledige forårs-sæsonpladser, og vi har god plads i påsken – også i hytter.
Læs mere om at være sæsongæst på Bryrup Camping HER

Hytteferie i Påsken, LUX hytte

Tilbud: FRA 3.295,- inkl. forbrug og rengøring - klik ind for yderligere info og booking

Påske Pakker – 5 dage

Tilbud: FRA 811,- inkl. elforbrug og brusebad - klik ind for yderligere info og booking

Hvordan nu med corona-virussen?

Tjah, den må vi nok trækkes med lidt endnu. Men vi har gjort os gode erfaringer med, hvordan vi håndterer den på pladsen hele sidste sæson, så med lidt fælles hjælp og hensyn, så skal vi nok hygge os alligevel.

Læs mere om, hvordan vi håndterer situationen på Bryrup Camping HER.

Læs i øvrigt om myndighedernes retningslinjer i forhold til at mindske smitterisiko HER.

Corona-virus på camping

Close Menu