Badelandet er åbent fra 10:00 til 20:00 hver dag.
Omklædning:
Der er ikke omklædningsfaciliteter ved indgangen til poolen. Vi beder dig derfor klæde om på et af de nærliggende badeværelser, eller i vognen, eller i hytten.
Herefter kan man skylle sig i indgangen til pool-området.
Risiko og børn
Al brug af badelandet er på eget ansvar. Der er ikke livredder.
Børn må aldrig opholde sig i badelandet uden en voksen.
Små børn, som kan have “uheld” i vandet SKAL benytte badeble! Et uheld i poolen kan potentielt betyde lukning i en, eller flere dage.
Temperatur og badevandskvalitet
Temperaturen er sat til 25 grader. Badevandets kvalitet testes manuelt 1 gang hver morgen, men monitoreres konstant mekanisk.
Hop fra kanter
Er STRENGT forbudt og forbundet med store fare for, at man selv, eller andre gæster kommer til skade. Hop fra kant efter henstilling om at ophøre, vil medføre bortvisning.
Mad og drikke
Må gerne nydes i poolområdet, men vi henstiller til, at de opsatte skraldespande benyttes, og at evt. spildt mad/drikke fjernes med det samme.
Glas er IKKE tilladt i poolområdet.
Lukning af badeland
I tilfælde af evt. forurening af vandet efter et “uheld” kan poolen være lukket i op til 3 dage. Bryrup Camping påtager sig i det tilfælde ikke erstatningsansvar for manglende udnyttelse af badelandet under opholdet.
Ved pludseligt opståede tekniske problemer, som gør driften af poolen usikker, pådrager Bryrup Camping sig ikke noget erstatningsansvar for manglende udnyttelse under opholdet, men vil sørge for at problemet udbedres så hurtigt, som det er muligt.