Fin ADRIA campingvogn med fortelt, som er beliggende tæt på facilitetsbygninger på terrasse 1, plads 209. Der er 3 sovepladser og toilet i vognen og i forteltet er der spiseplads. Vi har sat det hele klar til dig, så du kan bare flytte ind og nyde livet som campist.
Campingvogn til 3 personer
Find din ferie
Dejlig campingvogn i skøn natur
Lej campingvogn i naturskønne omgivelser nær Silkeborg.
Vil du prøve at holde ferie i en campingvogn, så har vi gjort det nemt for dig. Vi har opstillet campingvognen for dig og sat fortelt på, så alt du skal gøre er at flytte ind og nyde opholdet.
Når siddegrupperne i campingvognen slås ned, så er der 3 sovepladser, og ude i forteltet er der god plads til at nyde udsigten og at hygge om feriemåltiderne.
Der er toilet og køkken i vognen, men ellers ligger vognen supertæt på vores fællesfaciliteter med køkken, fællesgrill og baderum, samt toiletter. Så du kan sagtens slippe for den oplevelse, som ellers også hører sig til ferie i en campingvogn – nemlig tømning af campingtoilettet.
Praktisk info
Der er dyner og puder i vognen og køkkenet er udstyret med køkkenudstyr, service mv. Husdyr er IKKE tilladt.
Prisen er inkl. op til 3 personer. Desuden inkl. elforbrug og slutrengøring, samt brusebad og adgang til vores udendørs, opvarmede badeland.
Husk!
– Medbring sengelinned.
– Medbring håndklæder, viskestykker mm.
(Ovenstående kan også lejes – husk at bestille i forvejen)