4,5 stjernet camping i Søhøjlandet

By 22. august 2022september 20th, 2022No Comments

Bryrup Camping officielt vurderet til 4,5 stjerner

CODK, eller Camping Outdoor Denmark, som er brancheforeningen for danske campingpladser har været på besøg for at foretage en opfølgende vurdering af pladsens stjerneklassifikation.

I den forbindelse kan vi med stolthed fortælle, at vi er blevet tildelt en halv stjerne oven i de 4 stjerner, vi blev vurderet til i 2020. Det betyder, at pladsen nu kan bryste sig af 4,5 stjerner.

For den enkelte campist vil det næppe have den store betydning, men for os ejere og ansatte, som arbejder med at gøre Bryrup Camping til en god oplevelse for vore gæster, betyder det et kæmpe klap på skulderen, og vi er meget stolte.

CODK skriver...

Besigtigelse Bryrup Camping 17/8 2022
Der er siden besøg i 2020 foretaget en hel del forbedringer på pladsen. Ny og meget spændende legeplads, dræn på pladsen, renovering af en del hytter, optimering af receptionen og ikke mindst er den gamle grillbar er ombygget til en flot ”øl- & vinbar”, måske ikke det rigtige navn, men flot alligevel og ifølge indehaver meget populær. Desuden er pladsen blevet Green Stay certificeret.
[…]
Med de ændrede klassifikationskrav og ikke mindst Green Stay certificeringen ændres klassificeringen herefter fra de nuværende 4 stjerner til 4,5 stjerner.
Alt i alt godt gået på så relativ kort tid.

Close Menu