Aktiv idé-café

Få inspiration og motivation til dine aktiviteter i Bryrup Camping & Resorts aktiv idé-café. For at bidrage til en fuldendt oplevelse, når du besøger Bryrup Camping & Resort – kan du nu søge inspiration, fif og gode råd til aktiviteter samt udforske områdets muligheder i pladsens aktiv idé-café.

Idé-caféen er udstyret med god og personlig service, diverse aktivitetsbokse, brochurer, en monitor fra VisitSilkeborg og ikke mindst, et stort vægkort af området.

Vægkortet strækker sig fra Hampen Sø til Mossø – en strækning på ca. 30 km. Det store kort måler 3 x 6 meter og har en lækker detaljegrad, så du kan planlægge din helt egen MTB-, løbe- eller gå/vandre-rute.

Kortet giver dig de optimale muligheder for at udforske området inden du tager af sted – er der nye ruter, som skal testes eller ønsker du at lokalisere uberørte fiske-spots? Se også vores udvalgte fiskeområder.

Idé-café med kaffebar

Mens ruterne planægges eller musklerne restituere, kan du nyde en lækker kop kaffe i Carstens kaffebar eller en forfriskning fra kiosken.

Carstens kaffebar findes i forlængelse af idé-caféen, som sammen med Receptionen og kiosken samler det hele under et tag.

 

Aktive feriepakker

Se alle vores aktive feriepakker og tilbud her!

Tekstbillede  aktiv ide cafeDu kan nu søge inspiration, fif og gode råd til aktiviteter samt udforske områdets muligheder i pladsens aktiv idé-café.

Hent en aktivitetsboks i Receptionen

På Bryrup Camping & Resort har vi aktivitetsbokse til enhver aktivitet. Hent en aktivitetsboks i receptionen og få inspiration til, hvordan du får mest muligt ud af din campingferie eller hytteferie på Bryrup Camping.

 

Aktivitetsboks
badning-aktivitetsboks

Gå eller løb:
Hent et oversigtskort med populære gå-/vandre- og løberuter. Du kan vælge mellem 2, 5 og 10 km. Se også vores arrangerede ture.

Aktivitetsboks
cykling-aktivitetsboks

Cykling og MTB:
Hent et oversigtskort med cykelruter. Vi har både til landvej og mountainbike - vælg mellem 10, 20 og 40 km. Se også vores arrangerede ture.

Kano / kajak:
Hent et oversigtskort og vær aktiv på vandet – enten i kano eller kajak. De mange søer i området – og særligt Bryrup Langsø skaber ideelle rammer.

Aktivitetsboks
fiskeri-aktivitetsboks

Fiskeri:
Hent et oversigtskort med Put & Take-søer, gode å-spots og de mest populære fiskesøer nær Bryrup. Der er rig mulighed for at fange aftensmaden.

Sjov, leg og spil:
Hent et oversigtskort, så I kan nyde diverse inde- og udespil. Benyt boldbanen, legepladsen eller hyg jer med forskellige brætspil eller udendørs spil såsom vikingspil, korket osv..

Aktivitetsboks
geotracking-aktivitetsboks

Geocaching:
Hent et oversigtskort og liste med koordinater til jagten på spændende skatte. Brug din smartphone eller GPS og drag ud på opdagelse.

Golf:
Hent et oversigtskort med golfbaner i Jyllands golf mekka og attraktive greenfee aftaler. Eller tag et spil minigolf på pladsen sammen med familien.

Udlejning af udstyr

Vi tilbyder udlejning af udstyr til de fleste aktiviteter. Du kan leje mountainbikes i alle størrelser samt låse og hjelme. Kanoer, kajakker og alt nødvendigt udstyr ligesom du også kan leje fiskesæt med hjul, stang og basis fiskegrej på pladsen. Vi står også klar med udlejning af Garmin GPS med brugsanvisning i forbindelse med geocaching.

Bryrup Camping
ved Silkeborg

Se mere om
Silkeborg..!

Bryrup Camping
Hovedgaden 58
8654 Bryrup
Tlf: +45 75 75 67 80
E-mail: info@bryrupcamping.dk